BikePackers i Austalien og New Zealand.

Oplevelser med Brompton foldecykler, af Anni og Jørgen Svanholt

 

”Og hvad er der i de store tasker?”, spurgte den venlige herre ved Qantas check-in skranken i Kastrup Lufthavn.”Åh, nej”, tænkte jeg, ”nu får vi bøvl igen.”

Det var d. 6 december 2009. København var gjort klar til COP 15. Vi var på vej ud på en større eventyrrejse til Australien og New Zealand. Dette var første fly vi skulle på til London, derefter til Singapore, så til Brisbane midt på Australiens østkyst for at tage et indenrigsfly til den nordøstlige By Cairns. En temmelig lang rejse og nu stod vi formodentligt allerede overfor problemer.
Erfaringen siger os, at flyselskaber hader cykler. Vi har i mange år ferieret fjerne steder på og med cykel. Vi har Batavus touring-cykler på 18 kg, så det er noget af en kunst at få dem med på fly uden at betale kassen. Derfor fik vi den idé for mange år siden at investere i et par gode foldecykler for at undgå bøvl og for at have et par cykler, der er nemme at rejse med. Nu skulle drømmen realiseres.

Før jeg nåede at svare manden i skranken havde min rejseledsagerske svaret: ”Det er foldecykler og bagage!” Jeg holdt vejret. ”OK”, sagde manden, ” så er det nok bedst, at I afleverer dem i lugen med oversized baggage, når I er checket ind, så bliver de håndteret lidt blidere.” Herligt! - ingen problemer og endda hjælp og forståelse.

Sådan startede vores rejse med Brompton foldecykler.

 

 

Det hele begyndte, da vi i august snakkede med Peter og Michael fra Rask Cykler om muligheden for at købe et par Brompton cykler hos dem. De satte sig hurtigt i bevægelse og fik autorisation som Brompton-forhandlere og i midten af november hentede vi de to cykler. Med hjælp fra Rask Cykler fik vi dem gearet om så de havde en lavere touring-gearing, så vi også kunne cykle i stejlt terræn. Vi var temmelig spændte på, hvorledes cyklerne levede op til vores forhåbninger:

Er de virkeligt så handy, som Brompton påstår?
Kan man rejse i fly, busser og tog med dem uden vrøvl?
Kan det fungere med så små hjul?
Kan man cykle lange dagsmarcher på dem?
Er det rigtigt, at Brooks-lædersadlerne (som vi valgte) former sig efter bagdelen og er komfortable?
Kan cyklerne holde?
Går foldningen ikke ud over kabler mv?
Kan man have al sin bagage med på dem?
Fungerer taskesystemerne?

Alle disse spørgsmål og andre som kommer til skal besvares gennem afprøvning på denne rejse.

 

 

Fra flyrejsen med Qantas Airlines har vi kun gode oplevelser – ingen problemer. Intet foldecykel-had. Vi har dog anskaffet os en lille handy bagagevægt, for at undgå overvægt, men det skal siges, at det har været en udfordring at pakke så let, som det er påkrævet, når cykel og taske vejer næsten 15 kg. Mere om det senere.

Den første uge boede vi på hotel i Cairns. Byen ligger helt i NØ og har tropisk klima. Her brugte vi cyklerne til lokal transport rundt i området. Det fungerede rigtigt godt. Vi fandt hurtigt ud af, at vi ikke ville forlade vores Bromptons på gaden, selv ikke med wirelås, de er ret nemme at stjæle. Derfor fulgte cyklerne os overalt hvor vi var, enten udfoldet eller sammenfoldet. På hotelværelser, i butikker, på restaurant, i busser mv. Helt specielt er det, at den sammenfoldede cykel har små hjul, som man kan skubbe den rundt på i sammenfoldet tilstand. Det betyder, at hvis man lader styret være udfoldet og lader fortasken sidde, så har man en glimrende indkøbsvogn med tasken som varekurv. Det ser lidt skægt ud, men er ret effektivt. Vi vakte den del opsigt, når vi handlede i supermarkeder på denne måde. Så erfaringen fra Cairns er, at det er pragtfuldt at have Bromptons som bycykel.

 

 

Vi havde mange gode oplevelser i og fra denne by. Det helt store er, at dykke og snorkle på The Great Barrier Reef. Og det gjordr vi. Her er en undervandsflora og -fauna, der er helt ubeskrivelig. Der er så mange arter af koraller og farvestrålende fisk et undervandsparadis. Blot er det synd, at revet dør, hvis tempereaturen bliver højere. Man kan allerede se områder hvor korallerne blegner og dør. Så ærgerligt, at COP 15 ikke gav bedre resultat.
Fra Cairns var vi på tur op i de regnskovsbeklædte bjerge til en gammel guldgraverby. Vi tog turen op med en skyrail, en gondollift hen over den tropiske regnskov, over dybe dale og op på de junglebevoksede bjerge til Kuranda, en velbevaret vild vest-agtig guldgraverby fra pionértiden. I dag laver de guld ved at pelse turisterne. Turen ned foregik med det oprindelige, nu restaurerede tog (dog ikke med damp, men diesel), som snoede sig ned igen med de mest fantastiske scenerier undervejs.

Så skulle vi videre sydpå.

Da vi planlagde vores tur sydpå blev vi lidt benovet over afstandene. Vi havde hjemmefra købt et buspas med Greyhoundbusser fra Cairns til Sydney. Vi havde godt to uger til turen – som er 3000 km. Vi fandt ud af, at så meget buskørsel ville give os meget lidt tid til andet. Så vi måtte afbestille og for pengene kunne vi købe en flybillet til Brisbane, så var der kun 1000 km tilbage. Flyveturen gik fint og vi tog tog og bus videre sydpå. Vi gjorde stop i 3 kystbyer på vejen mod syd ( Burleigh Heads, Byron Bay og Coffs Harbor) her var der rigtige badestrande uden krokodiller (men beskyttet af haj-net) og vi nød vejret, landskabet og de charmerende åbne australiere.

 

Vores tasker er fra Brompton. Den ene er en fortaske, som fungerer som håndbagage. Den anden en transporttaske, som er designet til at transportere den foldede cykel. Den er blød med polstring og der er god plads til anden bagage. Det er disse enheder vi rejser med. Nu prøvede vi at pakke ud og ind en del gange og taskerne fungerede fint. Transporttasken har to ruller under bunden, som gør det nemt at trille med den. Der er desuden skulderrem på begge tasketyper. Taskerne fungerede fint, dog viste det sig, at aluminiumpladen, som er bund i transporttasken bøjede sig under brug og ofte måtte bøjes på plads. En oplagt designfejl, som vi vil informere Brompton om. Det var dog ikke noget større problem.

 

Australien er fuld af specielle planter og dyr. Mange fugle er mindre sky end vi er vant til. Så vi kommer meget nærmere på dem. Der er mange større fugle. Koala-bjørnene er mulige at se i naturen, men kænguruerne løber altså ikke rundt på vejene, så vi måtte i dyrepark, hvor vi så kænguruer og koalaer så tæt på, at vi kunne røre ved dem og krokodiller, som vi ikke kunne eller ville røre ved. Frit i naturen er mange farvestråelende papagøjer, som i skumringen slår sig ned i bestemte træer for at fouragere og overnatte – de ses meget i parkerne, højt knævrende to og to. Ligeledes i skumringen flyver der flyvende hunde, (fruit bats) ud for at søge frugttræer at mætte sig ved. Det er sorte kæmpeflagermus med vingefang på ca. 80 cm.

 

Efter bade- og surfstederne tog vi en natbus (vi gør det aldrig igen) til Sydney. Her boede vi på et hostel centralt i byen på Railway Square. Sydney er en pragtfuld og interessant multietnisk by. Her holdt vi jul og nytår, men midt imellem var vi to dage i Blue Mountains 110 km vest for Sydney inde i landet. Navnet Blue Mountains kommer af den blå dis, der hænger over de regnskovsbeklædte bjerge. Eucalyptustræernes olie fordamper og giver blå dis sammen med en tydelig frisk lugt af eucalyptus. Der er nogle flotte bjergformationer og vi gik i regnskoven og så vandfald og dyr. Stedet er på World Heritage-listen. Når skoven når en vis alder bliver fordampningen af olie og harpiks så kraftig at skoven bryder i brand og gror op fra rødderne og fra frø på ny. Ved en klimatisk temperaturforhøjelse på få grader vil skovbrandene tage til og også den unge skov vil brænde og dermed vil fornyelsen af skoven ødelægges. Så dette sted er på ”100-steder du skal se før de forsvinder”-listen, ligesom det store rev.

 

Tilbage i Sydney var de store oplevelser operahuset og nytårsaften ved operahuset. Vi var ved operahuset flere gange. Vi var på guided tur inde i huset og vi var til forestilling i den store koncertsal – det er et helt fantastisk katedrallignende bygningsværk. Og Jørn Utzon bliver i den grad fremhævet som genial. Et sted omtales han som ”manden der gav ikke bare en by, men en hel nation identitet”. De beklager kontroversen med Utzon og fremhæver at renoveringen af det indre, skal foretages ved Jan Utzon efter faderens oprindelige tegninger. Også operahuset er kommet på World Heritage-listen med Utzons oprindelige tegninger. Vi synes også, at vi gennem Utzon som danskere ejer lidt af operahuset.

Og så er vi i familie med australierne på grund af Mary. Så snart de erfarer at vi er danskere, så står konversationen på Mary og Frederik – i den rækkefølge. De er superstars hernede.

Nytårsaften på en varm sommerdag med 32 grader i skyggen tilbragte vi sammen med mere end en million mennesker på havneområderne i Sydney. Vi var ved operahuset fra kl 15, hvor portene blev lukket lige bag os med besked om at området var fyldt – så vi var heldige. 9 timer senere stod vi øverst på trappen med udsigt til hele havneområdet og byen og oplevede det største fyrværkeri, vi nogensinde har set. Imponerende.

 

Så vi kan besvare spørgsmålene om cyklerne foreløbigt således:

Er de virkeligt så handy, som Brompton påstår?
Ja, de er rigtigt nemme at cykle på og folde ind og ud – og nemme at håndtere.

Kan man rejse i fly, busser og tog med dem uden vrøvl?
Ja – helt afgjort. De er i taskerne og håndteres som anden bagage.

Kan det fungere med så små hjul?
Med blandet bykørsel og korte ture i omegnen fungerer de rigtigt fint.


De følgende spørgsmål:

Kan man cykle lange dagsmarcher på dem?
Er det rigtigt, at Brooks-lædersadlerne former sig efter bagdelen og er komfortable?
Kan cyklerne holde?
Går foldningen ikke ud over kabler mv?
Kan man have al sin bagage med på dem?
Fungerer taskesystemerne?

Disse vil vi først rigtigt kunne besvare på den næste del af turen når vi kommer til New Zealand.

Vores oplevelser i Australien sluttede nytårsdag, da vi gik ombord på et fly til Christchurch, New Zealand til to måneders oplevelser.